top of page

De forskellige former for angst hos børn og unge



Separationsangst hos børn


Separationsangst er, når dit barn har svært ved at være væk fra mor, far og de trygge omgivelser. Det kommer som oftest til udtryk, når de skal i skole om morgenen. De klager over ondt i maven og er bange. Det kan også komme til udtryk, hvis de skal overnatte hos venner eller skal på lejrskole med deres klasse. Her er der mange, der oplever hjemve og har brug for lige at ringe for at sikre sig, at I har det godt.


Separationsangst kan også handle om at være bange for at miste. Barnet er bange for, at der skal ske noget med mor eller far, når det er skole. Andre gange handler det om, at barnet påtager sig ansvaret for, hvordan I som forældre har det og føler, at det skal passe på jer. Det er noget, barnet ubevidst har taget på sig for at skabe tryghed for sig selv.

Når jeres barn oplever, at I har det godt, kan han/hun slappe af og føle sig tryg igen. Det bliver straks lidt sværere, når barnet skal i skole og skal være væk hjemmefra. Så er det ikke en mulighed at passe på jer, og derfor er det med til at skabe angst.


Socialangst hos børn og unge


Socialangst handler om at være angst for andre mennesker; især for dem, man ikke kender. Børn med socialangst undgår gerne kontakt med mennesker udenfor den nærmeste familie.

De vælger at undgå sociale situationer, som f.eks. fødselsdage, fester, gå ud og købe ind i en butik eller sågar at tage telefonen.


De bekymrer sig meget om, hvad andre tænker om dem. Syntes de, jeg er dum, kedelig, snavset, skør eller ikke værd at bryde sig om? De skammer sig og kan føle sig utilstrækkelige, og det bunder ofte i en følelse af mindreværd.

Det kan være svært for dem at komme i skole, de er bange for at tale højt og udtrykke sig. Især, hvis de har en opgave de skal fremlægge.


Børn er meget sjældent bevidste om deres følelser, og har derfor ikke udviklet et sprog endnu, hvor de kan give udtryk for dem. Derfor oplever de det ofte som et fysisk ubehag. Smerter i maven, måske ondt i hovedet, når de skal være sammen med andre, enten i skolen i deres fritid. Og de har meget svært ved at forklare, hvad det handler om.

Det kan give dem en følelse af at være ulykkelige, kede af det eller triste.


Generaliseret angst


Generaliseret angst opstår ofte pga. massiv negativ påvirkning over længere tid, typisk i de tidlige år.


Generaliseret angst er at være angst hele tiden for alle mulige forskellige ting. En irrationel angst. Symptomerne er fysisk uro og ængstelse, forkerthed, mindreværd og usikkerhed på sig selv og på andre. Frygt for andres vurdering, skam, skyldfølelse, ensomhed, at føle sig forladt eller fortabt.


Det er alle de følelser tilsammen, som udgør tilstanden af angst.

Det er de samme symptomer, uanset om vi taler om børn eller voksne. Forskellen er, at de voksne kan være langt bedre til at sætte ord på symptomerne,og de følelser, der er på spil.

De følelser, vi har og som dannes pga. forskellige oplevelser og tanker, lagres i os og får lov til at vokse, når de ikke bliver forløst. Derfor er der faktisk mange, som har angst uden at vide, at det er dét, de har. Følelsen med diverse ubehag er blevet ”normal”, for sådan føler jeg det jo hele tiden. Et barn med angst tænker, at sådan har de andre det også, eller også er jeg bare sådan.


Panikangst hos børn og unge


Er angst kommer som lyn fra en klar himmel. En pludselig og voldsom fysisk og psykisk reaktion, som giver hjertebanken, svimmelhed, kvalme, forhøjet puls og koldsved. Kroppen kører i højt alarmberedskab og man føler, at man har mistet kontrollen over sin krop.


Grunden til, at man kan få et panik angst anfald er, at psyken reagerer voldsomt på indtryk og oplevelser, som man ikke kan kontrollere. Det er altså psyken, der reagerer på at være overbelastet ofte pga. følelsesmæssig belastning.


En følelsesmæssig overbelastning hos børn kan handle om mange ting, men for mange handler det om at have mange eller svære følelser, der er blevet undertrykt i lang tid. Det kan være dødsfald, en skilsmisse, mobning i skolen, skoleskift osv.


Børn har svært ved at udtrykke følelser, fordi de endnu ikke har udviklet, følelsesmæssig bevidsthed.


Det kan give dødsangst, fordi den fysiske og psykiske reaktion er så voldsom og for andre igen kan det give angst for angsten. De er bange for, at angsten overmander dem igen.


Enkelfobier


Mange kan sikkert nikke genkendende til, at der er dyr eller ting, vi kan være bange for. Edderkopper er en klassiker.


Det, som gør sig gældende her, er at børnene oplever, at de har voldsom angst for en situation, et dyr eller et sted, og det går ikke bare sådan lige over af sig selv.

De mest almindelige former for enkelfobier er:


Forskellige dyr, højder, tordenvejr eller høje lyde, blod, at blive stukket med en nål, skader på kroppen, flyve, køre bil, bus eller tage elevatoren.


Det kommer som ofte pga. en traumatisk hændelse. De har siddet fast i en elevator, barnet er blevet bidt af en hund, har set en voldsom film i fjernsynet eller blot forestillinger om noget, men uden egentlige reelle oplevelser.


Det er meget almindeligt at have flere enkelfobier på én gang.


Måske du kan genkende noget her - både hos dit barn og måske også dig selv?


Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.


Mange kærlige hilsner

Pernille

Comentarios


_MG_7998_lang_cut_BONUS.jpg

Har du et spørgsmål

til emnet?

bottom of page