Kan du finde ud af, at lytte?
Har du nogensinde tænkt på, hvor du lytter fra?
Alligevel er det for mange svært, at lytte til hvad andre siger. Imens den person man taler med er i gang, kører der en hel føljeton på indersiden af en selv, med mega mega gode svar. Som den anden bare ikke må misse. Så derfor får vi behov for at afbryde, og komme med input. For tænk nu hvis det geniale svar, vi har indeni går tabt. Verden går jo under. Ingen kan leve uden det her.
Ja jeg var lige lidt sarkastisk her. Beklager.
Men vi er jo ikke rigtig nærværende i den samtale vi har når vi lytter til vores egne tanker imens. Det bedste er faktisk, at ignorere dem, så du kan være fuldt til stede. Det vil den du lytter til, være taknemmelig for.
Når vi kan mærke at den anden ikke rigtig er til stede og hele tiden afbryder, så føles det ikke fedt. Det kan være de misforstår hvad vi siger. Men følelsen indeni, kan også være, at du ikke føler dig set, ikke er noget værd og ikke har betydning, når du ikke kan få ro til, at tale færdigt.
Det kan give mange misforståelser, og er faktisk også lidt irriterende for den som gerne vil lyttes til, eller som har brug for en lytter, hvis man bliver afbrudt eller misforstået.
Her er lidt eksempler på hvor vi kan lytte fra:
Vi tænker over noget der er sket den dag, men vi prøver, at lytte.
Nej, skal jeg nu høre om det her IGEN!
Vi tror vi ved hvad den anden vil sige, derfor lytter vi kun med et halvt øre.
Vi er gang med noget andet og har faktisk ikke tid, men siger ja. For det skal man jo.
Humøret er ikke for højt hos dig selv, så du orker faktisk ikke.
Og det magiske sted, hvor du kan ignorere dine egne tanker og bare være fuldt til stede i den samtale I har.
Hvor vil du selv helst lyttes fra?
Har du prøvet, at mærke hos dig selv hvordan det føles ovre hos dig? Både når du bliver lyttet til, men også når du kan mærke den anden ikke er til stede?
Tag et stykke papir og noget at skrive med og mærk efter.
Tag en pause på 5 minutter.
Jeg elsker udtrykket knyt og lyt, som en sød familie terapeut introducerede mig for det begreb for mange år siden.
Og jeg bliver selv helt vanvittig træt, når jeg ikke kan få lov til, at tale færdig. Pointen smutter måske, jeg føler mig ikke set, det kan ende med, at det er lige meget. Fysisk bliver jeg helt forpustet.
Og helt ærligt så er det pokkers belastende ikke kunne få lov til at tale færdig.
Kan du genkende noget? Har du det også selv sådan?
Der er flere grunde til, at det er vigtigt, give plads til mennesker som har brug for ens ører, og nærvær.
Jeg staver det sådan her: kærlighed. For der er så MEGET kærlighed til stede når vi lytter og er nærværende.
Min erfaring er, når folk uanset om det er børn eller voksne som har noget som fylder, alt for meget og bare har brug for, at få luft i kraft af ord.
Så skal de bare have lov til en lang tale. Mundgalop om du vil.
For indeni, der har vi alle de svar som vi har brug for. Og ja det har børn også. De har nogen gange nemmere ved, at komme i kontakt med dem, end voksne.
Nogen gange tager det lang tid, før svaret lander. Andre gange er det lige til.
Det er såmænd heller ikke pointen. Det er mere tiden er deres. Uden begrænsning.
Du kan jo selv prøve, se om du kan tie stille, være til stede uden, at mene noget om det som bliver sagt. Se hvad der sker.
Lytning er verdens bedste krammer, hvis du spørger mig.
Måske du har lyst til at dele da du valgte at lytte? For hvad skete der? Hvem lytter til dig? Lytter du til dit barn?
Comments