Og ikke mindst dine omgivelser.
Det lyder måske lidt skørt. Her er min forklaring.
Når vi når til det punkt eller sted i livet, hvor vi ikke så nemt lader os påvirke af andre mennesker. Så er det som regel affødt af at vi er i ro med os selv.
Der hvor vi kan rumme os selv, sige pyt eller jeg må godt være lige præcis som jeg er. Jeg har fået nøjagtig lige så meget plads som alle andre og nu indtager jeg den for fuld udblæsning.
Hvor vi selv syntes vi er ok, uanset hvad andre må mene. Det betyder ikke så meget mere. Der hvor vi indser at de meninger de har om os, dig og mig ikke har noget med os at gøre. Men den der dømmer.
Hvis vi lige vender den om.
For når vi kan rumme os selv præcis som vi er så er det også det vi giver videre til resten af verden og de mennesker vi møder. Plus vores børn og familie.
Det er der stor kærlighed i.
For kender vi ikke alle det der med ikke at blive rummet eller mødt med nysgerrighed?
Der findes ikke noget værre, og det er en kæmpe energi dræner.
En af de vigtigste følelser vi alle har brug for at bliver mødt af, både inde i os selv og den verden vi lever i, er at vi er gode nok som vi er.
Hvordan kommer man derhen?
Min egen rejse har været at få kigget på hvorfor noget har irreteret mig?
Hvorfor jeg blev sur, ked af det, frustreret over, enten ikke at blive forstået, eller bare accepteret som den jeg nu en gang er.
Det har koster en del timer med at være modig og få kigget på mig selv. Hvad jeg har med i min bagage. Hvad jeg har lært igennem min opvækst. Hvordan vi talte om andre i min familie.
Hvorfor noget føles uretfærdigt?
Hvorfor jeg følte mig forkert?
Hvorfor jeg så ofte var i tvivl om det jeg følte var ok?
Meget nemt blev et offer, fordi jeg netop blev ked af det.
Og det største svar for mig kom da jeg fik øje på at, det var min egen måde at møde verden på, der var årsag til det jeg har skrevet ovenfor.
Inderst inde var det min egne historier, dem som jeg fortalte mig selv som jeg oplevede.
For ja jeg havde svært ved at rumme mig selv, og det var det jeg mødte. Det var et hjul der bare kørte rundt, og rundt.
Så den der med at du får det du selv giver ud, er ikke helt dum :0) Den holder faktisk hele vejen.
Så jeg gik i gang med at være nysgerrig på andre mennesker.
Især dem som jeg ”normalt” ikke ville komme til at tale med. Altså dem jeg valgte fra.
Spørge ind til dem, være nysgerrig og oprigtig interesseret i deres liv, deres valg.
Være nysgerrig på mig. Hvorfor jeg fortalte mig selv de historier jeg fortalte?
Pointen i alt det her er at jeg har fundet ud af at vi er langt mere ens indeni end vi er forskellige. Og stadig unikke hver især!
Vi er alle helt ok og fjing fjong som vi er, og vi har alle en historie.
Når vi møder andre uden at dømme først, så møder vi dem fra et sted i os selv hvor vi er kærlige. Det er da full circel der vil noget!
Må din dag blive smuk og fantastisk.
Mange kærlige hilsner
Pernille Bothmann
