Angst opstår, fordi vi ikke ved hvad fremtiden bringer, eller når vi ved at vi har noget i vente, vi bestemt ikke ser frem til.
Lige her og nu har de unge mennesker fået af vide hvad de skal op i til eksamen. Både skriftligt og mundtligt.
Der har sikkert været jubel, hvor de har tænkt YES!! Det fag det kører for mig, det bliver så godt!! Og helt sikkert også fag, hvor de har tænkt ”Arghhh!!! Nej ikke det fag, hvordan pokker skal jeg klare det? Jeg forstår det ikke, og kan jeg nå at læse et helt pensum op?”
Angst giver en frossen hjerne, vi går i kæmp, flygt eller frys. Fysisk går blodet til de steder i kroppen, som kan få os afsted ud over stepperne. Arme og ben.
Derfor kommer der kun den mængde blod, som vi har brug for til resten af kroppen. Fordøjelsen bliver sat i bero, hjernen holder ikke op med at virke, men den kører på laveste modus, og er i overlevelses mode.
Og det er det samme der sker når vi er i en eksamenssituation. Den berømte klap der går ned. Til en mundtlig eksamen, vi kan ikke huske hvad det er vi har øvet og læst på. Vi kan ikke høre eller forstå hvad der bliver spurgt om. Sveden kører ned ad ryggen, håndfladerne bliver klamme, munden bliver tør og det føles som om at de ord der skal komme ud, tager ekstra lang tid. Og hjertet galopperer derudaf.
Til en skriftlig eksamen, kan det være svært at læse hvad det er man skal svare på. Den problematik man skal løse, lyder som sort snak. Måske har man glemt flere af de ting man skal have med. Mere panik!! Eller man ender med at svare noget andet end det man er blevet bedt om, og opdager det et godt stykke inde i eksamen. Den berømte sorte klap, sætter ind som skriveblokade. Og alle de fysiske symptomer som jeg har skrevet ovenfor, kan også sætte ind her.
Ja det er ikke sjovt og slet ikke hvis man har brug for gode karakterer for at komme videre på den næste uddannelse som man godt kunne tænke sig.
Skal man være dårlig til et fag for at få angst?
Nej bestemt ikke.
Det er bare ikke os alle sammen som trives med at skulle til eksamen og præstere og blive bedømt.
Man kan sagtens være en knag i skolen, have lavet alle sine opgaver og afleveret alt hvad man skulle. Og det er jo gået fint, for der har været tid, og man har ikke skulle stå foran en sensor, eller præstere på kort tid.
En ting er at man er nervøs, det er sundt nok og helt naturligt. Og kan være med til at skærpe ens opmærksomhed.
Men når det tipper over og bliver til angst, hæmmer det os, for det blokerer og får hjernen til at fryse fast.
Det kræver desværre kun én dårlig oplevelse!
Men eksamensangst kan også opstå fordi man af natur ikke bryder sig om at tale foran andre mennesker, måske er typen der holder sig under radaren i skolen når der er timer, fordi man ikke har lyst til at gøre sig bemærket.
For et ungt menneske der skal op i et fag som han eller hun ikke bryder sig om eller som er generelt angst for alle eksaminer, giver det endeløse bekymringer. De tvivler på sig selv, har svært ved at koncentrere sig, svært ved at sove eller vågner om natten. Det er enormt opslidende og man bliver udmattet af ikke få sin søvn og konstant bekymre sig. Ikke det bedste sted, at skulle præstere fra.
Men for nogen kan en dårlig oplevelse til en eksamen være nok til at man ender med at få angst for at det skal ske igen. For kroppen husker, og når den ved at, nu skal vi til det igen. Så går det i gang helt af sig selv.
Hvorfor det er godt, at få det bearbejdet
Angst er ikke sundt. Nervøsitet, det er ok.
Når vi er angst for noget, så bliver vi slået helt ud af banen. Er det til en eksamen, får vi slet ikke mulighed for at vise hvad det er vi kan. Vi bliver bedømt ud fra det, vi viser af evner i den pågældende situation.
Jeg ved ikke om jeg kan kalde mig ekspert, men jeg har stor succes med at hjælpe mennesker med angst. Det handler om at finde ud af hvorfor og hvordan det er opstået. Er det den ene dårlige oplevelse som giver ballade, eller er det generelt det, at skulle præstere foran sin lærer og en censor?
Det kan godt lade sig gøre at få nervesystemet i ro. Så kæmp, flygt og frys ikke er dominerende, men det er de sunde sommerfugle i maven, som rumsterer i stedet for.
Når jeg hjælper mennesker med angst, bruger jeg tankefeltterapi. Det er en terapiform, som er blid og rolig. og som hjælper hjernen med at vende vores angst rundt, så fremtiden bliver overskuelig. De værktøjer jeg bruger, lærer man selv, så dem har man altid med sig.
Hvis du have hjælp til dit barn eller unge menneske. Eller har spørgsmål, så kan du kontakte mig her på siden eller ringe til mig på 2089 0949.
Mange kærlige hilsner
Pernille Bothmann
pernille@bothmann.dk
