Desværre oplever mange familier at have et barn eller et ungt menneske som er plaget af angst. Som ikke kommer i skole og som muligvis har trukket sig socialt.
Det kan være svært som forældre at forstå. For hvad er der sket?
Det kan komme fra den ene dag til den anden, eller komme snigende. Og når det sniger sig ind, kan det til tider være svært at få helt klart øje på.
Indtil man står en dag og ens barn nægter at tage i skole. Bryder sammen og ikke kan mere.
Det er så svært for et barn eller en ung at sætte ord på. Vi voksne vil jo så gerne forstå og tage det væk som gør ondt eller er svært, vi vil gerne byde ind med vores livserfaring og hjælpe.
Små ord, eller sætninger som kan sætte det som er svært i perspektiv.
Men når der ikke kommer så mange ord fra ens barn, så kan det være supersvært at hjælpe.
Måske kender du det selv, det som er den inderste kerne, altså det som gør ondt. Kan også være svært at indrømme over for os selv. Eller sige højt.
Så der er ikke noget at sige til, at det kan være svært for enten et barn eller ung at sætte ord på.
Når vi farer vild i vores tanker.
Vi hører om positiv psykologi, at vi skal ændre vores tanker til noget godt. Du skal bare tænke positivt, så skal det nok gå alt sammen.
Jeg vil lige nævne at vi har ca 60.000 tanker om dagen. Det er altså mange. Tit kører de på repeat, om og om igen.
Hvis vi skal vende alle 60.000 tanker så bliver vi udmattet, som kørt helt ned til soklen. Det kan ingen. Det er alt for stor en opgave.
Hvad er tanker?
Jeg ved ikke hvor de kommer fra? Men jeg ved vi har mange af dem, jeg ved også at de er lavet af ingenting. De er ikke solide og de kan heller ikke gøre os noget.
Jeg ved dog at de påvirker os, at de sætter en masse følelser i gang, som vi kan mærke fysisk i kroppen.
Hvis jeg nu siger, at vi ikke behøver vende vores tanker, eller tage dem alvorligt. Lyder det ikke dejligt?
For hvor tit er det, at det vi går og tænker rigtig meget på. Det som vi frygter, vil ske, eller er bange for vil ske. Hvor tit er det, gået i opfyldelse?
Mon ikke du selv har gået med et eller andet som har fyldt hele dit hoved i flere dage og så har tingene alligevel taget en drejning som du ikke havde forudset?
Eller du indså at det slet ikke var lige så slemt, som de tanker du havde gjort dig. Puha, så kan vi ånde lettet op.
En anden måde at se tanker og livet på.
I den forståelse som vi har brugt i mange år, så skal vi tale og tale om vores tanker. Det skal dyrkes, og forstås, både forfra og bagfra.
Hvad nu hvis vi ikke selv bestemmer hvad vi tænker. At vi helt uskyldigt, tænker dårlige tanker der kan gøre os bange, bekymrede.
Igen helt uskyldigt hænger fast.
Hvad nu hvis du ikke skulle tage dig af dine tanker, men kunne observere dem, kigge på dem. Uden, at tage dem alvorligt, eller tage dig af dem. Men bare lade dem være.
Min erfaring er, når jeg ikke tager mine tanker alvorligt, ikke deltager i dem. Så forsvinder de ingen, når jeg ikke gider lege.
De tanker som sætter os i dårligt humør er i virkeligheden en advarsel til os selv om at sætte tempoet ned. Slappe af, finde ro.
Det svarer lidt til at sætte en hånd på en varm kogeplade. Og gjorde vi det, ville vi fjerne hånden.
Når vi bliver bange, får angst og vores hoved løber af med os, er det et tegn fra os selv om, at sætte tempoet ned. Gå lidt væk fra situationen.
Prøv evt at kigge på hvor der er for meget fart på, og se hvor i selv kan sætte ind. Find tid og plads til ro.
Det her er mine erfaringer, håber det giver mening. Ellers er du altid velkommen til at spørge.
Pernille
