top of page

Hvad gør en chimpanse, hvis du skubber til den?

Tja mit bud vil være, den skubber tilbage. Pænt skræmmende tanke, men også logisk, ingen af os vil jo skubbes til, og gøre noget som andre gerne vil have os til.


Så hvorfor mon det er, at vi ikke altid er fans af det vores børn gør. Vi kunne godt lige tænke os, at de gjorde noget andet. Eller bare ikke som vi selv gør.


For selvom vi kan være nok så bevidste, så ved vi det jo godt. Det der er ikke så smart.


Men nu er verden jo en gang indrettet sådan, at børn gør ikke det vi siger de skal gøre, som ofte kan være noget andet end det vi selv gør-


Men de gør nøjagtig som vi gør. Den ene abe lærer den anden abe, fordi det er håndgribeligt og til, at forstå når vi bare skal lave en kopi. For så ved vi jo præcis hvordan det skal gøres.


Hvis vi beder vores børn om, at gøre noget andet, ja så skal de jo først og fremmest forstå beskeden, og være helt med på hvordan det skal gøres og udføres. Det kan jeg godt tænke er lidt urimeligt, og noget over rammen af hvad vi som forældre og voksne kan forlange.


Og de har aldrig set det udført. God fornøjelse med, den opgave. De står på helt bar bund og aner ikke hvordan de skal gøre.


Børn og unge kopierer os, de går som vi går. De siger de ting vi selv siger, hvem er ikke blevet ramt godt og grundigt af en kommentar, som sved bare lidt. Selvom du også grinte indeni og tænkte, det var ligegodt................


Og det gælder mange ting. For er der nogen som er observante så er det børn og unge. De ser sjovt nok alt, også alt det vi ikke vil have dem til at se. Eller det som vi tror vi kan skjule. Det kan vi ikke.


De ser når vi ikke har ordenligt tid og vi har hovedet nede i telefonen og svarer, ja der bliver svaret, men ikke nærværende.


De mærker når vi er kede af det, bekymrede, når vores parforhold ikke kører på skinner, at vi ikke er til stede, men oppe i vores hoved.


De ved alt og ser alt.


Det som jeg til tider oplever er børn som har det svært, de sætter sig så småt på hælene. De begynder at have det svært med at komme i skole, det bliver bøvlet, de er kede af det, reagerer, siger fra. Måske er der for meget fart på, det er for meget hej hej skat vi ses senere, uden i lige får sagt ordenligt farvel i nærvær. Måske har hele morgenen været travl, alt er gået i kaos og op i røg. De vi ikke give slip når de skal sove, men insistere på at du bliver hængende lige lidt endnu.


Men børn har brug for at kunne mærke deres forældre, for på den måde så ved de at de også mærker dem. Og ser dem og lytter.


Så nogen gange er angst ikke angst i klassisk forstand, men et modtryk for, at der ikke er nok nærvær, når der er brug for det.


Og nej, der går ikke forældre rundt i den her verden, med det som intention. Alle vil gerne være den bedste i hele verden, uanset om det er mor eller far.


Alle gør det bedste de kan, og livet er travlt med børn, skole, fritid, job, sport osv. Men jeg oplever desværre også forældre som har så travlt, at de lader sig fange af en fart, som burde sættes ned. Om ikke andet så for at de kan mærke dem selv og deres børn.


Så nogen kan det tryk vi oplever, kan være et modtryk og ikke andet end det.


Tid til mere tid og ro.








Seneste blogindlæg

Se alle

En af de der dage.

Kort tid efter Carsten var død, stod jeg op og kiggede ud i verden, træt fordi jeg sov så dårligt. Det er mærkeligt at sove alene når man er vant til at være 2. Jeg var træt, men stod op fordi min kro

Comments


_MG_7998_lang_cut_BONUS.jpg

Har du et spørgsmål

til emnet?

bottom of page