Dit barn spejler sig i dig.
Alt det du gør, dine handlinger, den måde du går på, ser dig selv i spejlet på, taler med andre mennesker osv.
Vi voksne er deres målestok for hvordan vi er i livet. Hvordan man sådan helt praktisk gør.
Så kan det godt være at du med din erfaringsbase godt kunne tænke dig, at de lyttede til dine erfaringer. Lige ville gøre som du siger til dem. Og ikke som du gør, for måske er du ikke helt tilfreds, med hvordan det spiller sig ud.
Erfaringer er sådan en sjov og luftig ting, man ikke kan låne ud til andre.
Vi er vores børns spejl, for hvordan man bevæger sig igennem livet. Hvordan ser man ud når man er sur, skælder ud, har det sjovt, hvad griner vi af i vores familie.
Og det giver jo ret god mening, når man lige tænker over det.
Ingen kan jo bare lære hvordan man gør noget, hvis ikke de har fået det vist først.
Prøv at forklare hvordan man vasker op i hånden, eller stiller ting i en opvasker. Det bliver noget bøvlet noget. Især fordi vores forklaringer tit er indforstået. Og måske får vi slet ikke det hele med.
Så er det bare nemmere, at vise live.
Min pointe er, vil du gerne se og opleve noget andet i forhold til dine børn. Så starter og slutter det med dig selv.
Ingen er perfekte, og går rundt med lilla aura og vinger på ryggen. Vi gør alle det bedste vi kan.
Vores børn kan dog være så fint et spejl for os selv, for det kan være svært, lige at få
øje på, hvor der skal ryddes lidt op. Det viser de os på smukkeste vis.
Vinklen kan være det er lidt træls. Men måske det ville være mere sundt, at finde smilet frem, og gøre noget andet end det du plejer.
Comments