Det spørgsmål landede på en vandretur i stilhed.
Jeg troede selv jeg havde frigjort mig fra, at være afhængig af det. Men nope, det havde jeg så ikke. For jeg genkendte straks, at jeg havde tanker om andres mening om mig, mit liv, mit hjem osv.
For pokker altså!!!!
Så jeg gik lidt den i ro der var, sammen med andre og tænkte. Hvad er det egentlig der sker, hvorfor tænker jeg sådan stadigvæk. Og hvad gør det ved min verden?
Godt spørgsmål, for jeg tror bestemt ikke jeg er alene om det her.
Er vokset op i et hjem, hvor det var vigtigt. Det sjoveste, jeg kan komme i tanke om var min mor som sagde: " husk rene underbukser, hvis du nu skal på skadestuen" armen altså. Og ret skægt for der kom jeg temmelig tit som barn.
Men kan vi bare være lige præcis som vi vil, når andres mening åbenbart tæller mere end vores egne?
Kan vi gå i det tøj, og se ud som vi gerne vil? Sko, bil, makeup, sociale medier?
Hvorfor bliver vi usikre, bekymrede og overtænkende. For vi kan jo ikke vide hvad andre tænker. Det er kun vores egne tanker vi kan mærke i kroppen. Det er de eneste vi kan høre, når de kværner derudaf.
Hvis andres mening er vigtigere end vores egen, er vi så ikke utro over for os selv?
Er det ikke med til at gøre os mere usikre, bekymrede, angste osv.
Bruge tid på noget som er så evigt ligegyldigt, og er det så det?
Er det ikke bare fedt, når andre siger, ihhh hvor er de fede de bukser du har på! Hvor har du købt dem...så jubler man lidt indeni fordi det bare er fedt, at bliv anderkendt.
Er det anderkendelse hos os selv, som vi har mere brug for. Og være ligeglad med hvad andre tænker om det vi har på, bare som eksempel.
Jeg blev født i 1970, lykkeligt uvidende om sociale medier.
Yeps jeg er skam på dem i dag, og ser også alle mulige mærkelige videoer, om alt muligt. Og altså hvor er det vildt så mange perfekte mennesker der findes. Er personligt blevet stor fan af uperfekt bare fordi jeg kan, og præcis derfor.
Men det er bare ikke den verden vi får præsenteret på SOME.
Jeg tænker især på unge, som er i deres spæde start af livet, som bliver påvirket af hvordan man skal se ud, gå klædt, være, osv.
Det kan ikke være nemt. For de er så sårbare, bliver tæppebombet med hvordan man skal se ud, gå klædt, være osv.
Ja det har nok altid eksisteret, det der med at være bekymret for hvad andre tænker. Det er nok en del af det, at være menneske.
Og fandt jo mig selv i, stadig tænke det, omkring nogle ting i mit liv.
Men kunne godt tænke mig en lille kultur revolution, bare sådan en lille en. Hvor vi lærer, at det som det er hos mig.
Mon ikke det er os voksne, der skal gå vejen, vise den og være ok og godt tilpasse. For jeg ved jo, at det som jeg selv lever det smitter af på mine omgivelser.
Byd ind hvis du har lyst, vil elske, at høre din mening.
Comments