Ikke alle børn passer, ned i små firkanter.

Især ikke hvis man er født som "rund".

Det er ikke svært, at føles sig skæv i en verden der kun kan håndtere firkanter.

Og det er ikke sjovt at være den "runde". For uanset hvor "runde" børn kigger hen eller bliver mødt. Så er de enten forkerte, uopdragne eller har brug for en diagnose.

Intet galt i diagnoser, og da slet ikke hvis det er det man tænker kan hjælpe.

Men vi kunne jo også se det fra den her vinkel, at hvis man konstant bliver set skævt til, man ikke føler man passer ind, ikke kan finde ud af det her sociale. Og ender med at få skæld ud, blive rettet på og gjort forkert hele tiden.

Ja hvordan ville du så have det?

De børn vi har, har brug for at lære fra de voksne, og der er mange voksne omkring vores børn igennem et helt liv.

Mange vil gerne at børn lige tilpasser sig, gør hvad der bliver sagt og opføre sig ordenligt. En masse dejlige firkantede regler. Og ja det er godt med regler, dem er jeg ikke modstander af.

Men jeg er modstander af, at når et barn reagerer så er det barnet vi kigger på. Ikke de omstændigheder de befinder sig i.

Det er den helt omvendte vej, hvis du spørger mig.

Børn er som udgangspunkt ikke forkerte. De reagerer på det de bliver mødt med og af. Når de ikke trives, så er det fordi de ikke bliver set og rummet. Så det er en helt naturlig reaktion på noget som er off.

Vi er de voksne, det er og bliver os der skal gå forrest. Om det er i institutionen, skolen, derhjemme, som underviser i sport og fritid. Så er der et ansvar for, at lære børn at de er ok, og vi skal kunne rumme vores forskelligheder. Start fra det rigtige sted.

Det nytter jo ikke noget, at et barn konstant får af vide, du er forkert, og så gerne lige vil have dem til, at være rummelig over for andre.

Skrige eller råbe af dem, at nu slapper du lige lidt af, håber du kan se kontrasten.

Sige: nå ikke mere slik til dig, og selv stikke hånden ned i skålen.

Bryde de regler du stikker ud, og forventer at det kan de fint overskue og skille ad.

Bliver mødt af, nå nu igen. Eller hvorfor er der er altid problemer med dig.

Vi har nogle store forventninger til børn, nogen af dem bliver italesat og så er der alle dem, som vi på en måde bare regner med de kan.

Kan du alle regler i alle situationer og sociale sammenhænge?

Som voksne har vi et helt lager af erfaringer som vi, kan tage i brug. Men det har børn ikke, mange ting er nye. Det kræver meget, at skulle lære en masse nye ting hele tiden.

Hvis vi nu mødte vores "runde" børn med en større nysgerrighed. Kunne forklare dem det hele med en større tålmodighed og fra et kærligt og roligt sted, uden at gøre nogen forkerte.

Gad vide hvor mange børn der så ville være i mistrivsel?

Og ja jeg ved godt, at der er gode dage og dårlige dage. At måske der slet ikke er tid, til al den tålmodighed jeg mener kan være en vej. Men der bliver immervæk brugt mange ressourcer tid og kræfter, på alt fra PPR, Skolepsykolog, udredninger osv. Og ikke at glemme mange mange penge.

Måske vi skal pudse brillerne og lave det lange menneske regnestykke. Hvad koster det at have et menneske der trives? Fra start til slut. Kontra en som ikke passer ind, og vi gør alt for at få ned i kassen.

Ingen er forkerte, vi er alle præcis som vi skal være. Der burde være plads til os alle sammen.