Det er hårdt at have et barn som ikke trives. Mange oplever bekymringer som de ikke har haft før. De bliver selv påvirket i en grad så stress meget nemt står og banker på.
Et barn som ikke kan komme i skole, for taler ikke om, de ikke vil i skole. De kan simpelthen ikke. Det betyder en evig stress, for kan mit barn komme afsted i dag. Og jeg er væk hele dagen, for jeg skal også passe mit job. Er det ok?
Så bekymringen hænger som en varig ring over hovedet, som holder fast i en. Og det føles umuligt at slippe af med.
Har vi gjort noget forkert?
Hvad er der sket?
Hvor kan vi få hjælp?
Hvad skal vi stille op?
Er der noget galt med mit barn?
Kan mit barn nogensinde få et ”normalt” liv?
Jeg kan godt forstå alle de tanker. De er en helt naturlig konsekvens af det som foregår.
Her hvad I kan gøre i stedet for.
Lad være med at dyrke, tale om problemet hele tiden, dvs tale om kun det. For det fastholder jer alle i den energi, og det har det med at vokse.
Få øje på de ting hvor dit barn trives. Er det en god film, en ven, et spil, noget dit barn hygger sig med at lave.
Tal om de ting, for det bliver så nemt et fokus på det som er galt, som ikke fungerer, hvis I kun taler om det som er svært.
Når I også taler om det som giver glæde, føles dejligt, så mærker dit barn og du også de gode følelser. Dem som giver lidt livsgnist.
Det betyder ikke, at I skal ignorere det som er svært, men det skal bare have langt mindre fokus. Ikke det som er det første emne der skal tales om.
Det er så vigtigt I som de voksne passer godt på jer selv i den her fase. For børn gør ikke som vi siger, de gør som vi gør.
Og er det nemt, næh det er ikke nødvendigvis.
Men det er vigtigt.
Hvad kan I gøre for jeres psykiske velbefindende i den her situation. Har i brug for nogen, at tale med hver især. Tale sammen på en anden måde. Ofte sker der det, at I ikke er enige om det I ser og oplever. Men hav respekt for hver jeres oplevelser.
Hvis man altid kigger på livet igennem et par briller som er smurt ind i ”livet er godt nok hårdt” så er det sådan livet opleves. På den måde er mange ting hårde.
Jeg vil dog slå fast, vi gør det bedste vi kan. Uden undtagelse. Og ja, det kan godt føles som, det bestemt ikke er godt nok. Men tro mig, vidste alle bedre, havde de så ikke allerede gjort det.
Prøv det her.
Når du taler med dit barn, så tag det udgangspunkt, dit barn er ok, og der er intet i vejen. Nej det er ikke at ignorere, det er at holde fokus på ro. Og det er dig som den voksne der skal levere det.
Lyt til dit barn, også når der kommer en endeløs omgang, af alt muligt som er energi drænende. Ja måske bliver du træt. Men vi har alle brug for, at få luftet ud. Men sørg for kun at lytte, være i ro, vær til stede. Lad være med at gå ind i, hvad kunne du selv have gjort anderledes. Bare lyt.
Se dit barn igennem dine kærlighedsbriller. Der hvor du bare knuselsker det her lille væsen. Måske i den lange talestrøm, kommer han/hun selv frem til hvad problemet er.
Børn staver kærlighed sådan her: TID.
Kommer det her til at vare for altid. Det kan jeg jo ikke love at det ikke gør. Men jeg tror på et ændre fokus, kan gøre rigtig meget.
Så har du et barn som ikke trives. Så sæt mere tid af, i stedet for, panik og bekymringer. Brug tid sammen. Lav hyggelige ting.
Når livet er svært har børn uanset alder brug for en voksen at læne sig op af, og den tid der skal til for at lære sig selv at kende. Vi ved alle det er svært ikke have det godt.
Tænker vi alle godt ved at i sådan en situation så er det vigtigt at blive smurt ind i kærlighed og tid.
Jeg kunne skrive om det her til solen bliver sort. Så har prøvet, at begrænse mig. Har du brug for en snak, så book en tid i min kalender, så tager vi en uforpligtende snak.
