Kender du det, når humøret er i bund, dine tanker cirkler om et bestemt emne, og bare kører i ring?
Når vi kører i rundt og rundt, så er det svært at finde en vej ud. Vi kan ikke ændre andre mennesker, og når noget er sket, ja så er det jo sket.
Men hvad gør en klog så?
I dag spørger altid mig selv om de her ting:
Hvad har jeg bidraget med, som gør at tingene er kørt i hårdknude?
Har vi deltaget i noget, så har vi desværre også et medansvar. Ja, øv!
Hvad tvinger situationen mig til? Og hvad forhindrer den mig i at gøre?
Der ligger noget sund, selv reflektion til os her. Og ja det kan godt føles øv at skulle kigge på os selv. Men hvis vi gerne vil have et liv i mere balance, og mere kærlighed, forståelse, omsorg og at vi bliver set som dem vi er. Så er vi nødt til først at kigge på os selv. I stedet for at, sende skyld og skam igennem systemet.
Det er det perfekte sted hvis vi ikke ønsker at tage et ansvar for os selv og vores eget liv.
Hvis vi var født perfekte så ville livet være tomt og uden læring.
Så selv om noget kan føles hårdt, uretfærdigt, urimeligt osv. Så ligger der altid en ting til os som vi skal lære.
Enten om os selv, eller de mennesker som vi omgiver os med.
Jeg har personligt valgt at se det som gaver, ja de er nogle gange pakket meget grimt ind. OG de pakker har jeg har altid til en start, lyst til at kaste over højre skulder :0)
Det er ikke altid, gaven er synlig med det samme. Nogen gange skal jeg rundt om det flere gange, før det lander.
At blive klogere på mig selv, det er jeg vild med. For det bringer mig altid i en retning hvor jeg er mere i balance med mig selv.
Tænk hvis de andre lige gad og tage sig sammen og ændre sig.
Ja det ville være fantastisk. Super god ide.
Jeg har selv været det mest offeragtige kvindemenneske du kan forstille dig. Du godeste hvor har det været synd for mig. Alt det der er sket mod mig, listen er lang.
Det har kostet blod sved og tårer at komme ud på den anden side. Mange lange gåture, talen med veninder, terapi af flere omgange.
Ja jeg møder stadig dage hvor det føles tungt, uretfærdigt osv. Men i dag ved jeg også at det er fordi der er noget jeg ikke har lært færdigt.
Så hvis du er i modstand, hvad er det så du har modstand på?
En anden måde at spørg på.
Prøv at stille et åbent spørgsmål og lad være med forvente eller tvinge et svar frem. Stil spørgsmålet og gå videre med din dag, slip det og se hvad der kommer til dig :0)
Hvad skal der til for at jeg forstå det her?
Hvad kan jeg bidrage med?
Hvad kunne være gaven for mig?
For modstand avler mere modstand, så giv slip og sæt dig selv fri til at, finde svarene i dit eget tempo.
Det er der kærlighed i, og kærlighed kan vi aldrig få for meget af.
Mange kærlige hilsner
Pernille Bothmann
