top of page

Tankefeltterapi & 
Coaching i mental sundhed

TFT / EFT 

 

Lad mig lige starte med forkortelserne, for dem kommer jeg til at bruge en del.

 

TFT står for TankeFelt Terapi og EFT står for Emotional Freedom Techniques. Det er to behandlingsformer, som er tæt forbundne og alligevel meget forskellige. Som behandler bruger jeg begge former, og jeg skal nok forklare mere om dem herunder. 

 

Men til en start vil jeg fortælle om, hvad jeg gør – altså om, hvordan en behandling foregår, for det er egentlig meget enkelt: Jeg dutter meget, meget blidt på bestemte punkter i ansigtet, på overkroppen og på fingrene. 


Og ja, jeg ved godt, at det lyder mærkeligt og skørt, at det kan hjælpe med noget som helst at blive duttet i ansigtet, men det kan det - og det både genialt og blidt og dejligt.

 

Punkterne er de samme som man bruger indenfor akupunktur og zoneterapi, også kaldet meridianbaner. Og det er meridianbanernes endestationer, jeg bruger.

 

Nogle gange kommer de alle i spil, og andre gange bruger jeg kun de punkter, som jeg ved, vil give en løsning lige nu og her.

 

Min egen intuition er mit bedste arbejdsværktøj, for jeg kan godt sidde med en klient og få en fornemmelse af, at der er mere på spil og så sætter jeg flere punkter på. Plus at jeg så spørger ind til det, f.eks. om du føler, det er flovt, om du er vred, rasende osv. Det er med til at give en langt bedre behandling at de ting, som giver støj, bliver behandlet og forløst.

 

TFT bruger jeg ofte sammen med børn, for de er gode til at mærke ting i kroppen, men er ikke altid i stand til at sætte så mange ord på deres følelser. Så hér koncentrer vi os om det, der kan mærkes. - Og kan altså også sagtens bruges til voksne. 

 

EFT er mere orienteret omkring, at man selv er i stand til at beskrive det, der går én på og er bevidst om, hvad det handler om. Samtidig med at der tappes (eller duttes), siges der en sætning, f.eks.: ”Selvom jeg er bange for (…), så elsker og accepterer jeg mig selv 100%”. Det er super velegnet til voksne.

 

Det er vigtigt at understrege, at denne behandlingsform ikke er samtaleterapi, men er orienteret mod at vi forløser følelser. Det betyder ikke, at vi ikke taler sammen - det ville alligevel være lidt skørt. Men det er følelserne, som er i spil, og det er dem, der bliver taget fat på.

 

Du kender sikkert selv til, at man kan have en tanke, der giver en følelse i kroppen. Noget, der giver dig kuldegysninger eller ondt i maven. Eller måske noget, der får dig til at smile. Det er den sammenhæng mellem tanke og krop, som jeg går ind og arbejder med.

Mental sundhed

Mental sundhed handler om, at blive mere bevidst, samt en god følelse af ro indeni.

 

Den evne har vi alle sammen. Vi har bare lært at vi skal gøre en hel masse for, at kunne mærke den. Faktisk skal vi ikke gøre noget, for at have det godt. Vi er nemlig født til have det godt. 

Når vi har det skidt og føler ubehag, så har vi lært at vi skal handle og gøre noget.

Hvis det nu var en kogeplade, du havde komme til at sætte din hånd på, så ville du skynde dig at tage hånden til dig. For det gør ondt.

Når det handler om ikke have det godt indeni, og vi blive bange, nervøse eller, usikkre. Så går vi kontra og dyrker det, for det er det, vi har lært. Vi skal undersøge, hvorfor har jeg det sådan. Hvad er der sket, hvem har gjort det imod mig, så jeg nu er bange eller usikker.

Men faktisk burde vi gøre det samme, som med hånden på kogepladen. Gå væk fra tanken eller lade være med, at tage den alvorligt. 

Når vi ikke har gode tanker, er det tit fordi vi er trætte, udkørte, men de dårlige tanker, løser sjældent noget. De gør os bare mere kede af det, stressede, bange og endnu mere bekymrede. 

Hvis vi ikke dyrker en tanke, eller lader være med at tage den alvorligt, så sker der det, at vi lige så stille og roligt kommer op i humør igen. Fordi vi giver slip på de tanker som holder os nede i kulkælderen. 

Vores tanker ikke er solide og ikke kan gør os noget. For de er lavet af ingenting. Men de her ingenting kommer der 60.000 af om dagen. 

Vi lever i en tankeskabt verden, vi har bare lært noget andet. Nemlig vi skal tage alle vores tanker alvorlige. Men det er også her vi spænder ben for os selv og livet kan føles tungt.

Det her ikke svært, at lære og der er som sådan ikke noget du skal forstå. Men når du kan se hvor meget dine tanker dominerer din indre sjælefred. Så bliver du måske lidt mere kritisk inden du tager dine tanker alt for alvorligt.

Det underviser jeg i, og hjælper med, at få øje på. 

 

bottom of page