Måske bliver jeg lidt provokerende, men det tager jeg som det er. For jeg siger bare det højt som jeg tænker.
For mange er angst ensbetydende med, at der er noget galt med ens barn eller teenager. Vi må fikse det, gøre noget, hvad er der sket, hvem har gjort og er vi som forældre skyld i det og så videre i den dur.
Jeg siger det igen og igen, alle gør det bedste de kan.
Hvis vi nu vidste bedre, så så havde både du og jeg gjort lige præcis det.
Men for mig er angst et tegn på indre sundhed. Det er vores hjerne som siger stop. Det er vores indre alarm knap der er trykket i bund.
En overbebyrdet hjerne der er gået i selvsving. En hjerne der tager alle sine tanker alvorligt. Og tanker har vi 60000 af om dagen. Det er overarbejde som vil noget.
Det er især de tanker som jeg vil kalde kældertanker. Dem som gør os bange, kede af det, giver bekymringer og frygt. Ting som vi forestiller os, som intet har med virkeligheden at gøre. Men som vil ske worst case, men det er fantasi. En meget virkelig fantasi. For vores hjerne kan ikke kende forskel på fantasi og virkelighed. Den dealer bare med det som kommer op.
Men hvorfor får vi tanker som kommer fra kælderen?
Vi kan være trætte, ikke få nok søvn. Det giver sjældent hopla på indersiden. At være frisk og veludhvilet er et must.
Måske trives vi ikke i det miljø vi er i, har det ikke godt, bliver måske ikke set som dem vi er, anerkendt af vores omgivelser, mobbet, har set andre blive mobbet, har for lidt tid for os selv, hvor der bare er ro på, har snuden nede i mobilen konstant, læs deltager ikke i det virkelige liv. Årsagerne kan være 1000 andre ting.
Buttum line. Alt for lidt ro på til at, kunne mærke sig selv.
Så i stedet for at mærke sig selv, så stikker hovedet af, tankerne er på speed og har intet godt med til os. Og vi mærker i den grad det vi tænker, den kemiske forbindelse mærker vi i kroppen for fuld smæk.
Tanker skaber vores følelser.
Så jeg forstår godt at mange går på hælene over angst. Men som jeg skrev tidligere i det her indlæg. Så er det vores indre sundhed som sætter en kæp i hjulet for os. Ikke fordi den vi være ond.
Når først tankerne får fat i os, kan det for mange være svært at give slip på dem igen. Og så har de det med, at køre i ring om og om igen.
What to do, gå ned i gear. Er det et barn eller ung vi taler om her og som jeg for det meste hjælper. Så kig alle de steder i kan til at finde mere ro i jeres hverdag.
Find en balance i hvor mange ting der er nødvendige. Burde og skal, er gode ord at tage ud af liningen. De ord skaber ikke meget godt med de ord der følger efter dem.
Måske er der brug for en pause. Fra det hele en stund.
Lav noget som giver ro, gå en tur i skoven, eller bare kom ud i naturen. Og gør det ikke til et valg.
Hold pauser fra diverse skærme. Ingen er endnu gået i stykker af en pause fra hverken tv eller diverse sociale medier.
Gør noget andet som er sjovt, spil nogle spil, se billeder og tal om jeres oplevelser. Fortæl historier om jeres familie, noget skørt du engang har lavet.
Jeg er stor fan af at vi taler sammen om noget der også giver glæde indeni. Så alt ikke handler om at have det svært.
Det er så nemt at glemme man også kan grine og være glad, når livet føles svært.
Vores naturlige tilstand som mennesker er at have det godt. Men det er klart når der kommer en masse forstyrrelser ind, og vi tænker alt muligt om det. Så kan der komme følelser, nogen nemmere end andre at tale om eller være med.
Blev du inspireret eller har du spørgsmål
Du er altid velkomme til en uforpligtende snak, du skal bare booke en tid eller skrive til mig.
Comments