En gang troede jeg på, at andre var skyld jeg var ked af det, vred, frusteret osv.
Jeg var overbevist om, at andre også var ansvarlige for, at jeg var godt tilpas i livet. Jo jo jeg havde da bestemt også et ansvar.
Men det de andre gjorde og sagde, var deres og de skulle sørme opføre sig ordenligt, så jeg ikke blev ked af det.
Mand, det var godt nok hårdt arbejde. Hele tiden lige at skulle tjekke, og vurdere på indersiden, hvad det var ok at sige til mig eller ej.
Jeg havde en hel drejebog, over forskellige senarier. Hvad jeg var helt ok med, men især alt det jeg syntes var dårlig opførsel. Hvad der kunne gøre mig ked af det, og sorgfuld. For det ikke skulle være løgn, kunne jeg gøre mig selv super ked af det, nærmest så tårerne trillede ned af kinderne. Alle de tanker, suk. Hvor var livet dog hårdt.
Mine tanker skabte i den grad mine følelser.
Indtil jeg læste en bog der fortalte om livet leves indefra og ud og ikke omvendt. Indeni er vi ok hele tiden. Især hvis vi ikke tager alle vores tanker så alvorligt.
Vi kan af gode grunde ikke stoppe strømmen af tanker, vi er i live og derfor tænker vi.
Valget er at observere dem, i stedet for, at gøre dem større og mere levende end godt er.
At observere, kan fx sammenlignes med, at se ud på regnen, eller snevejret. Du kan se det, men fordi du sidder indenfor i varmen, så kan du ikke mærke det. Hvis du ikke nøjes med at observere, kan du snildt huske en dag, du blev fanget i regnvejret, og blev gennemblødt, og huske den fysiske fornemmelse.
Når alt forandres.
I dag kan jeg grine af mine skøre, og til tider meget dramatiske tanker. Fx hvis jeg vågner om natten, så kan der kommer det mest skøre ind fra højre. Kan nu smile af dem, og sige højt til mig selv, det der er godt nok mærkeligt. Nå ja, så sover vi videre.
Jeg har lært, at jeg på ingen måde kan vide hvad andre tænker. Og heldigvis er det heller ikke så vigtigt.
Omvendt kan de jo heller ikke vide hvad jeg tænker. Hæ hæ.
Jeg behøver ikke være enig med andre om noget som helst. Det er ok vi har hver vores standpunkt, jeg er lige så glad for det menneske anyway.
Den ro som er landet, er magisk, den har altid været der. Har bare fået øje på, den er tilgængelig hele tiden. Også når der er uro og storm på indersiden for en stund.
コメント