
Angst, børn og forældre
Ja - du er god nok som du er!!
Børn og unge med angst
Der kommer flere og flere til, og det er sørgeligt, at vi ikke er i stand til at bremse den udvikling. For det går den forkerte vej.
Jeg har mine egne teorier omkring angst, især hos børn. For jeg har efterhånden hjulpet en del af dem.
Det er så ikke noget, vi taler så højt om. Ved ikke lige hvorfor det er sådan. Men kan konstatere, at det helt simple og basale med, at gå rundt med en følelse af,at være mega meget ok, lige præcis ikke er så meget i spil.
Vi er alle børn af nogen, og det ligger ikke i vores kultur, at det er et vigtigt parameter. Jeg har som voksen selv måtte ind og arbejde med det her emne. Fordi jeg ganske enkelt ikke har lært det hjemmefra.
Der går lidt for nemt Jantelov i den, og man bliver nemt opfattet som selvfed, hvis man selv syntes man er ok.
Det er altså skørt, at det er sådan. Og jeg tænker at vi skal have gjort noget ved det her.
Behandling af angst hos børn
At hjælpe et barn som har angst, er ikke en svær opgave. Faktisk er det dem som har nemmest ved, at give slip og komme videre.
For de ved godt, hvordan det føles, at have det godt.
Og der er mange måde, at hjælpe dem på. Jeg har taget flere forskellige uddannelser, og det kommer alle på spil i en fin kombination. Især fordi alle er forskellige, og den samme løsning kan ikke bruges til alle.
Jeg bruger altid tid, på at både du og dit barn føler jer trygge og velkomne når I kommer. Det er vigtigt for mig der er ro, og at vi taler om andet før vi går i gang. Dit barn skal være parat til, at tale om tingene. Så tålmodighed er vigtigt og det har jeg masser af.
Så fokus er, de er lige præcis som de skal være. Vi taler om det som er et problem, når de er klar.
Børn skal tages på deres individuelle måde. Alle er forskellige og alle er lige super dejlige og velkommen her hos mig.
Hvorfor lige børn og unge?
Fordi jeg syntes, de er fantastiske. Jeg har selv en søn, som i dag er voksen og har været alle de steps igennem, et barn kommer.
Børn og unge er superskønne, dejlige, umiddelbare og meget kontante i om de gider én eller ej. Det er så dejligt nemt at forholde sig til.
Mit forhold til mennesker tager udgangspunkt i en dyb respekt for den enkelte. Vi er alle forskellige og skønne, nøjagtig som vi er. Og det er en stor gave at få lov til at hjælpe et barn, som er blevet begrænset af for eksempel mobning, angst eller af andre grunde bare ikke trives.
Respekt er i højsædet her hos mig, fordi vi skal kunne have lov til at være dem, vi er, og det er vigtigt at lære vores børn og unge mennesker. For vi lever i en tid, hvor flere børn får det dårligt, mistrives eller ender med at få angst.
Hvad handler det om?
Det handler om at være til stede i det nu, vi er i.
Det er vi ikke, når vi tænker fremtidstanker eller mindes fortiden. Så er vi på rejse inde i vores hoved.
Det handler om at forstå, at vores tanker ikke kan gøre os noget. De er lavet af lige præcis ingenting, de er ikke solide, de er bare tanker, der uskyldigt er dukket op i vores hoved.
Men vi kan så nemt blive taget som gidsel af dem, især hvis vi tror, de er den evige sandhed. Så er vi taget til fange og fokuserer meget insisterende på, at de nu er vores virkelighed, selvom de stadig bare er tanker.
Det er ikke svært at komme til at hænge fast her.
Så når et ungt menneske kommer til mig og har noget, han eller hun er bange for, så taler vi om det. For det kan føles så virkeligt.
Vi taler om lige præcis det, der fylder, som føles virkeligt.
Vi taler om tanker, hvad de kan, eller ikke kan. Og hvordan det er muligt at give slip på dem igen.
Vores præmis for at være her i verden er at vi skal have det godt.
Det eneste sted, vi kan være, er det nu, vi har.
Hvad kræver det?
At du og dit barn eller teenager ønsker at få det godt.
Er det svært? Nej, det er ikke svært. For I lærer at se livet og vores tanker på en ny måde. Herfra bliver alt meget nemmere.
Intet hokus pokus, bare en anden vinkel og forståelse på livet og jer selv, ved hjælp af samtaler.
Vi taler om det som er svært og jeg hjælper med, at få øje på hvad der skal til, for at få det bedre, eller godt igen.
Vi vender psykologien på hovedet, og ser livet fra en anden vinkel. Vi taler også om det som fungerer og hvor dit barn trives. På den måde er det muligt, at se forskellen og det måske ikke er så svært, at få det godt igen.
Hvad skal der til?
Jeg vil anbefale at I kommer 5 gange og vi kan fint aftale det fra gang til gang. Min erfaring er, at det er her resultaterne får lov til at komme i det tempo de skal.
Det er en god ide at få det flow og den forståelse her på en god og tålmodig måde. Og min erfaring er at dit barn eller teen, selv nemt får øje på hvor det tidligere er gået ”galt”.
De fleste når de bedste resultater efter ca. fem gange.
Det er en rejse, så vær nysgerrige sammen, du har dit barn.
Til dig som er forælder
Det er virkelig hårdt at stå med et barn som har angst. Der vil helt naturligt komme en masse spørgsmål, hvorfor sker det her, hvad kommer det til at betyde, hvornår overskrider jeg mit barns grænser især mht om det skal i skole i dag eller ej. Hvordan vil mit barns fremtid blive? Hvad tænker andre, lige fra familie til venner og kontakter i skolen. Er det mig, som er en dårlig forælder når det er kommet dertil?
Det er et vanvittigt hårdt sted at være. Og det smitter som regel af på hele familien, at have et barn som ikke har det godt, ikke kommer i skole, ikke kan deltage i livet som det plejer. For mange ting handler lige pludselig om hvordan I kan få livet til fungere med et barn med angst. Det koster både på overskud, og overblik. Og tid og nærvær til andre i familien.
Vi oplever alle fra tid til anden, at vores normale overskud ikke er det samme. Det kan skyldes dårlig søvn, for mange opgaver på jobbet, ekstra belastning med familie, arrangementer, årstider som jul og sommerferie osv.
Mange ser angst som en sygdom eller nu er der virkelig noget alvorligt galt. Jeg ser det som, at der måske i for lang tid har været for meget tryk på. At overskuddet er væk, og når der er det, så er vi mennesker sårbare, uanset om vi er voksne eller børn.
Når vi så oplever lige pludselig, at der er noget vi bliver angste eller bange for at gøre. Helt normale ting, som der ikke har været noget problem med tidligere.
Så vil mange blive bange for, at der er noget helt galt. I virkeligheden er det bare vores indre sundhed som fortæller os, at vi har for få pauser, ikke får sovet godt nok, taget godt nok hånd om os selv.
Jeg ved godt det er, at vende det på hovedet. Men hvis du tænker over det, kan du måske få øje på, at der har været for meget i spil i en længere periode, før dit barn begyndte, at reagere?
Hvis du tænker at du godt kunne bruge min hjælp, kan du udfylde en besked til mig længere nede.
Det kan også være du har brug for en afklarende samtale, så skriv endelig til mig. Så finder vi et tidspunkt, hvor vi kan tage en snak.