top of page

Der ligger kæmpe kærlighed i, at lytte.

Kan du finde ud af, at lytte?


Vi har fået 2 ører, og en mund.


Alligevel er det for mange så svært, at lytte til hvad andre siger. Imens den person man taler med er i gang, kører der en hel føljeton på indersiden af en selv, med mega mega gode svar. Som den anden bare ikke må misse. Så derfor får vi behov for at afbryde, og komme med input. For tænk nu hvis det geniale svar, vi har indeni går tabt. Verden går jo under. Ingen kan leve uden det her.


Ja jeg var lige lidt sarkastisk her. Beklager.


Det kan give mange misforståelser, og er faktisk også lidt irriterende for den som gerne vil lyttes til, eller som har brug for en lytter, hvis man bliver afbrudt eller misforstået.


Jeg tænker nogen gange, at gaffatape kunne være en fin løsning, når nogen ikke kan lytte. Altså bare knyttet og lytte.


Og jeg bliver selv helt vanvittig træt, når jeg ikke kan få lov til, at tale færdig. Pointen smutter måske, jeg føler mig ikke set, det kan ende med, at det er lige meget. Fysisk bliver jeg helt forpustet.


Og helt ærligt så er det pokkers belastende ikke kunne få lov til at tale færdig.


Kan du genkende noget? Har du det også selv sådan? Noget i retning af?


Der er flere grunde til, at det er vigtigt, give plads til mennesker som har brug for ens ører, og nærvær.


Jeg staver det sådan her: kærlighed. For der er så MEGET kærlighed til stede når vi lytter og er nærværende.


Er det nemt, men så svært er det altså heller ikke.


Min erfaring er, når folk uanset om det er børn eller voksne som har noget som fylder, alt for meget og bare har brug for, at få luft i kraft af ord.


Så skal de bare have lov til en lang tale. Mundgalop om du vil.


For indeni, der har vi alle de svar som vi har brug for. Og ja det har børn også. De har nogen gange nemmere ved, at komme i kontakt med dem, end voksne.


Nogen gange tager det lang tid, før svaret lander. Andre gange er det lige til.


Det er såmænd heller ikke pointen. Det er mere tiden er deres. Uden begrænsning.


Du kan jo selv prøve, se om du kan tie stille, være til stede uden, at mene noget om det som bliver sagt. Se hvad der sker.


Lytning er verdens bedste krammer, hvis du spørger mig.


Måske du har lyst til at dele da du valgte at lytte? For hvad skete der?












Seneste blogindlæg

Se alle

En af de der dage.

Kort tid efter Carsten var død, stod jeg op og kiggede ud i verden, træt fordi jeg sov så dårligt. Det er mærkeligt at sove alene når man er vant til at være 2. Jeg var træt, men stod op fordi min kro

_MG_7998_lang_cut_BONUS.jpg

Har du et spørgsmål

til emnet?

bottom of page