Kære mor og far: knyt og lyt.

Lidt om energien og masse om lytning.

Når vi har det sjovt og hyggeligt sammen, føles det fedt og legende let at være i livet. Vi griner sammen, og nyder at være i det her sjove, dejlige og lette felt.

Der sker dog det modsatte, når vi har et barn eller en ung som har det svært. Det sætter tonen og sine spor, når en i ens familie ikke trives. Alle bliver på en eller anden måde påvirket.

Som voksne kan vi også opleve perioder som ikke føles fantastiske, og det er en illusion, at tro at vores børn ikke kan mærke der er noget galt. For de har hele tiden et kontakt stik i ryggen på os, så de ved udmærket der er noget som ikke er som det skal være.

Det går også den anden vej rundt, vi voksne kan godt mærke når der er noget som ikke er helt som det plejer. En stemme som ikke fylder lige så meget som den plejer, der bliver spist mindre, forslag til noget i kan lave sammen bliver mødt med et skuldertræk. Der er knap så mange grin – måske ingen. Og vi fornemmer ud fra den fysiske oplevelse at noget er off.

Tanker og tyngde.

Vi kan ikke altid komme fra et let sted, vi er gode til at tænke tanker os mennesker. Så gode, at vi uden problemer kan tænke os selv til dårligt humør, at livet er svært eller sådan bare helt i hegnet.

Sjov evne vi er født med, og mange har slet ikke fået det fortalt. At alt det du tænker, ikke nødvendigvis er sandt, så du behøver ikke tro på det hele.

Og hvordan kan det så føles? Når noget ikke giver mening, bliver vi oftest trukket ned i vores humør. Det er ikke rare tanker der er i spil, vi tænker måske over noget som er sket, noget som vi er bange eller nervøse for kommer til at ske.

Det vi tænker over foregår bare ikke lige her og nu. Grunden til, at vi bliver taget til fange er fordi vores hjerner ikke er stand til at kende forskel på virkelighed og fantasi. Kunne den det, så ville vi aldrig komme særligt langt i en skør tankerække. Den der ikke føles godt og hvor vi nærmest kan skræmme underhylerne af os selv. Får hjertebanken og akut nervøs mave.

For vores hjerner ville helt automatisk sige til os, hallo du hvad har du gang i? Det der, føles slet ikke rart ,og kig lige ned på dine fødder og se hvor du er lige nu, i stedet for at suse rundt i fortid og fremtid.

Bevidsthed.

Når vi skal skubbe en tanke væk, så er vi nødt til at være bevidste ( vågne ) i vores eget liv. Hvad har min hjerne gang i lige nu? Det er jo noget sludder.

Vi kan forsvinde ind i tanker om hvordan vi evt. løser et problem, men så er vi ikke til  stede og vågne, lige præcis der hvor vi er.

Så er vi ude og gå tur med vores tanker, som hund i en snor. Så er spørgsmålet bare i hvilke ende af snoren du er? :0)

Når vi er vågne og til stede, har vi mulighed for at stoppe vores tankehjerne i at gå helt bersærk. Lige, stoppe op, okay. Det føles ikke rart, jeg tænker worst case tanker lige nu. Men det er ikke sådan det er, lige nu sidder jeg her og nyder min kaffe, og min hjerne har sit helt eget løb. Men jeg sidder jo her, der sker intet indenfor eller udenfor. Nuet.

Når vi bliver bedre til at være vågne og observere både os selv og vores omgivelser, har tingene det med at finde et mere roligt leje.

Vi kan ikke tænke os til en fremtid som ikke er dukket op endnu. Vi kan selvfølgelig med vores erfaringer frygte eller glæde os til noget. Fordi det er sådan det plejer at spille ud.

Det er det som jeg kalder forventningens glæde også i overført betydning. Ser vi det vi regner med at se, eller ser vi det som sker?

To the point

Når vi har et barn eller ung som har det svært - og vi oplever alle fra tid til at anden at livet ikke er helt så sjovt, eller føles tungt.

Hvad er det så vi oplever som de voksne? Er det vores tanker om fremtiden? Er vi i gang med at trække på vores egen historie og erfaringer? Ser vi en fremtid som ikke landet endnu? Er det muligt for os at se det fra et roligt sted?

Hvad er vores børn bange for, eller kede af. Er det en masse tanker på en snor der har fået lov til, at udvikle sig til den virkelighed dit barn oplever. Jeg siger ikke det er sådan. Men der er en mulighed for, at det være en del af det. Netop fordi vores tanker har det med at have deres helt eget liv. Her kan vi som forældre være verdens bedste hjælpere.

Nysgerrighed

Når vi får øje på hvor meget tanker kan lave ballade. Så kan det være en god ide, og faktisk også en lettelse, at se på det hele fra et lidt mere nysgerrigt sted.

Jeg elsker personligt ordet nysgerrig, for hvad er det egentlig der foregår hos mig som den voksne, hvor bliver jeg hijackket af mine tanker? Hvor bliver mit barn taget til fange.  

Vi kan jo ikke se hvad hinanden tænker, og heller ikke vide det når det er vores børn.

Men vi kan sætte os ned og lytte, knyt og lyt. Som er utrolig dejligt udtryk. For hvis vi bare skal lytte og ikke tale, så giver vi plads. Vi giver plads til en fortælling som foregår inde i hovedet på vores barn eller ung. Vi får lov til, at lytte og se med på hvad det er for nogle forestillinger og oplevelser der er i spil.

Lidt mere knyt og lyt, med bonus

Kan du virkelig være stille som den voksne, kan dit barn eller ung måske helt af sig selv, tale sig frem til en løsning. Eller se tingene fra en anden vinkel.

Jeg siger ikke at du ikke må sige noget som helst, men giv dig selv god tid til at være til stede sammen med dit barn eller ung.

Det lyder simpelt, det er det også. Ikke nødvendigvis nemt.

For vi ønsker jo ikke at vores børn taler dårligt om sig selv, ikke er tilfredse med hvordan de ser ud og sammenligner sig med andre, bare som eksempel. Vi har en tendens til at sige, jamen skat du er jo, fyld selv ind.

Men det er bare ikke det dit barn ser og oplever det på sin egen inderside. Og det er ikke, at lytte, når vi prøver at tilbagevise det som kommer ud af munden på dem.

Lytning kan oversættes til tid, og tid kan oversættes til kærlighed.

Det er en smuk bølge at sætte i gang.

Jeg ved godt der findes store problemer og små problemer. Uanset hvad, kan det være en smuk øvelse bare at lytte, og se hvad der sker. At blive god til at lytte har en fantastisk gave med, den får du selv lov til at pakke op.

Og ja det her kan bruges i alle situationer og problematikker. Vi giver faktisk også os selv lov til, at lære vores barn og ung at kende på en helt ny måde. Ups der afslørede jeg lige en lille del af gaven.

Nu knytter jeg, så kan du foresætte med at pakke gaverne ud.

Kærligst Pernille