Mine tanker:
Vi rammer bump på vejen, hvor livet kan føles svært. Og vi kan se det fra mange forskellige vinkler. Vi oplever alle perioder hvor livet føles svært, måske står vi et sted, hvor vi ikke ved hvad vi skal gøre.
I kampen for at finde svar er vi oppe i hovedet, tankerne kører for fuldt drøn. Hvad skal jeg gøre? Og det kører om og om igen. Det er desværre bare ikke der svaret ligger, hvor vi kun koncentrere os meget fokuseret på det.
Vi kan spørge andre hvad de vil gøre. Det var jeg selv super god til, især når noget fyldte hele mit hoved og min dag. De har desværre bare ikke svaret, for de andre er jo ikke os, og kan ikke kigge ind bagved. Det er kun os selv der kan det.
Har du nogen sinde prøvet at stå i den situation, at bedst som du slipper ønsket om et svar, så kommer det. Det kan være et bad, en situation hvor du er nødt til at koncentrere dig om noget andet, fx køre bil, lave puslespil, gå i haven. Når vi tager fokus lidt væk, så har svaret det med at komme til os.
Når jeg skriver det her, er det fordi jeg kunne tænke mig at vise dig, at vi alle er født med et sundt sind. Vi har alle svaret, på de ting som vi bøvler med. Det kan være som at gå i en tåge, når vi bare vil have en løsning NU.
Det som er det magiske her, det er at finde roen til, at svarene nok skal komme, at det ikke er så vigtigt, at de lander om 5 minutter. Det kan være sundt lige at slippe det lidt. Jeg ved godt det kræver tillid. Tillid til livet.
Måske at overgive sig. Eller blive tilpas træt af, at der ikke lige er kommet et svar, og lægge det fra os igen.
De svar vi får når vi giver slip, er svar inde fra os selv. Det sted som er sundt, og i ro med livet. Det er også de svar som føles rigtige, og rolige, og her skal vi have tillid til os selv.
De svar det kommer fra vores hoved, føles som regel lidt tunge, og puha det ved jeg ikke om jeg orker. Eller de føles bare på en eller anden måde forkerte og lidt skæve. Og har som regel den følgesvend, at der så kommer flere problemer ind over.
Hvis jeg nu gør det, så sker der det og det og det, og hvad gør jeg så. Det er vores intellekt der er ude og lege med os.
Når vi fx oplever, at have et barn som har det svært, vil en af mine råd være, træk vejret.
Jeg ved godt det er svært, for er der nogen vi vil gå igennem ild og vand for, så er det vores børn.
Det kræver sin mand og kvinde at være med et barn som har det svært.
Måske kunne det hjælpe, at se på dit barn med en indre viden om, at han eller hun er ok. For det tænker jeg du har oplevet, masser af gange.
At der inde bag angsten, der findes et barn som ok indeni, som er sund.
Lige nu har du et barn som hænger fast i sine tanker, om alt muligt, som gør at han eller hun bliver angst.
At der kan være noget fint og beroligende i, at se dit barn med sunde briller. At I ikke skal dyrke det som er svært. Det er desværre lidt den tur mange tager, fordi man som forældre, så gerne vil løse det som er svært, eller giver angst.
Og vi kan sige til dem en milliard gange at de er smukke og dygtige ,og alt muligt andet. Men hvis de ikke føler sig sådan, så vil oplevelsen være at du ikke lytter, og ser dit barn. Det her gør vi helt uskyldigt som forældre, fordi vi ønsker de skal have det godt. Tjek ind på din barns bølgelængde, selvom det føles ulogisk det dit barn siger.
Lyt til hvad dit barn fortæller, ikke alt skal løses lige her og nu. I kan også bare være sammen, lave noget hyggeligt. Noget som giver ro på hos jer begge 2.
Som jeg startede med at skrive, når vi står og glor lige ind i problemet, så er det, det eneste vi ser, altså problemer.
Sjælendt en løsning.
Og hvad nu hvis dit barns angst er hans eller hendes indre sundhed som giver lyd fra sig?
