Jeg tror på kærligheden, nærværet, hjertetiden hvor vi bare hygger med vores børn, stille stunder hvor der puttes, de stunder hvor vi sammen er ved at flække af grin, laver mad sammen og alt den tid hvor vi kan mærke kærligheden til vores børn og hvor vores hjerter bliver varme.
Til gengæld er der også de dage, stunder og perioder, hvor man er ved at rive håret ud på sig selv. I ren frustration over at det bare ikke spiller, uanset hvad man gør, forvandles alt til en diskussion og ender måske med et skænderi eller udadreagerende adfærd.
Det er hårdt at være forældre når vi har de perioder med vores børn, og ikke for at negligere nogen oplevelser med konflikter. Men det er lige et nøk mere vildt når der kommer fysisk reaktion på. Det kan være det går ud over det nye ynglings legetøj, eller spil, men det kan også være dig som forældre som står for skud. Enten ved spark eller slag.
Hvis du forestiller dig at det er en voksen, bare lige et øjeblik, så vil de flest også blive forskrækket og trække sig baglæns. Men hvad gør man når det er et barn?
Når vi er voksne
Jeg vil lige starte et andet sted, og tage dig med ind i din egen verden. Her kan der jo foregå mange ting. Men lad os forestille os, at dine grænser er blevet overskredet gang på gang. Det kan være hvad som helst. En kollega som er lidt nærgående, en som er direkte grov eller nedladende, en person i dit liv, som uanset hvad du siger eller gør misforstår alt hvad du siger og gør. Og alt bliver til en diskussion til trods for gode hensigter, og lange forklaringer og undskyldninger. En kollega får den forfremmelse du havde sat næsen op efter.
Har man prøvet det på egen krop, kan man da godt komme til at tænke: Hvis det der sker igen, SÅ!!! En på kassen, en albue i siden, en i løgposen, eller en virkelig skarp bemærkning der ville få personen til at trække sig, omgående. Sådan en man kan gå og brygge på, i lang tid, og aldrig kan komme i tanke om, når muligheden lander :0)
Når det drejer sig om børn.
Når et barn reagere udad, så ligger der ikke en dårlig intension bag, og man har heller ikke, et voldeligt barn.
Det er et barn som er blevet misforstået, eller overset/overhørt, ikke fordi vi vil, men fordi det er det som sker i en travl hverdag. Det er ganske enkelt et barn som har brug for at fortælle noget til dig. Ønsker din fulde opmærksomhed.
Og nej det er ikke fordi, man er en dårlig forældre, at det sker. Vi er alle mennesker.
Skal vi være pæne? Må man ikke godt have temperament?
I dagens Danmark skal vi være beherskede, ordentlige, velopdragne og sørge for at vi passer ind. Der er ikke meget plads de følelser som der også er, og dem taler vi ikke så meget om. Og hvis vi endelig gør, så er det sjældent i pæne vendinger.
Hvorfor er det et tabu at have temperament? Som barn havde jeg en veninde som kom fra Italien, og jeg skal da lige love for at hendes mama kunne give den gas, ingen dukkede hovedet, det var bare sådan det var.
Jeg har selv masser af temperament, og set i bagklogskabens klare lys, er det en superfed overlevelses strategi. Det har det ikke altid været, det har også været uhensigtsmæssigt.
Men som voksen, som nu kan styre sagerne og kun gider bruge krudt de mennesker og sager, som virkelig betyder noget for mig. Så er det sundt og dejligt og skønt at have det med. Elsker det!
Når børn mangler ord!
Børn er ikke voldelige eller fysisk reagerende fordi de ønsker at gøre skade. De er nået dertil hvor deres ordforråd er slut og det ikke ved hvad de ellers skal stille op, for at få os til at forstå at der er noget som ikke fungerer for dem.
Det betyder jo ikke vi er dårlige til at være forældre, på ingen måde. Men det kan være at vi lige har overset/overhørt hvad vores barn har fortalt os.
Når vi så oplever den adfærd hos vores børn er det vigtigt at vi ikke selv skruer op for følelserne. Men beholder overblikket og overskuddet. Nu kan det godt være at du tænker, ja tak, du har da vist ikke mødt mit barn.
Og jeg ved godt at det kan være svært. En lang dag på job, hvor man næsten har fået sig selv slået helt hjem. Så er der måske ikke så meget overskud tilbage. Man er træt og har egentlig bare brug for en rolig aften.
Det bliver der så lige lavet om på.
Det er vigtigt at vi sætter os ned, og rummer den følelse af raseri, uretfærdighed eller vrede som kommer ud af vores barn. Også selvom vi er trætte, og overskuddet er sendt langt langt væk.
Nysgerrighed og lytning.
Når vi bliver nysgerrige og møder vores børn i kærlig øjenhøjde, så kan de få lov til at være præcis som de er og de kan mærke at den følelse som de har indeni er ok. For de har brug for hjælp til at håndtere den.
Og ja det kræver tålmod og tid, for det er vigtigt at vi møder vores børn hvor de er. At vi kan rumme dem og deres følelser, for vi har dem alle sammen, de der følelser.
Pointen ved at lære at rumme dem er at vi bliver hele, føler os hele og ved hvornår, vi skal trække enten den ene eller den anden frem. Eller parkere dem hvor de hører til og så ikke løber afsted med os.
Men at turde spørge, hvorfor er du så vred? Kan du fortælle mig hvad der er sket i dag? Hvem har gjort dig så vred? Så er der plads, rummelighed ikke nødvendigvis rimelighed.
Men at blive lyttet til og mødt, er en af de største, og mest givende, og kærlige handlinger vi kan foretage os som mennesker.
Det gode spørgsmål?
Vi kan godt spørge, om de har haft en god dag? Det er en god gængs spørgemåde og lidt den trygge. Her bliver vi måske mødt med et ikke svar, et træk på skulderen eller et lille nik. Men hvis du spørger: ” hvordan har din dag så været”?
Så er ballet åbnet, for så er det ikke et spørgsmål om hvorvidt den har været god, men præcis om hvordan den har været.
Som forældre har vi den skønne opgave at opdrage vores børn. Noget som jeg har lært er, at de ofte ikke gør hvad man siger, men gør som vi gør.
Så vi er de perfekte læremestre til at vise vores børn hvordan man håndtere det at blive vred, for det gør vi alle sammen. Nogen vælger dog at sluge den, det vil jeg ikke anbefale. Det er ikke sundt.
Vi har små skabninger mellem hænderne, og vi kan skabe store ting her. At lytte og være nærværende koster minus i kroner og ører, og det giver hele mennesker, som kan gå ud i verden og føle sig ok som de her. Det er småt skrevet, men stort oplevet.
Mange kærlige hilsner
Pernille
PS: som altid er du velkommen til at kommentere, stille spørgsmål, skrive eller ringe. Alt efter hvad der passer bedst med dig. Det her blogindlæg er lavet til inspiration, og det indeholder mine personlige synspunkter og egne erfaringer.
